Kender du det?

”Det skal gøre ondt, før det gør godt!” eller
”Jeg kan godt holde smerten ud, jeg kan godt holde til det.”

Sommetider, når jeg som kropsterapeut behandler kroppe, rammer jeg steder, der er ømme. Det er der ikke noget usædvanligt ved. Men reaktionerne fra dem, der ligger på briksen, kan være meget forskellige. Nogle reagerer med det samme, ved at sig av! De fortæller mig, at det jeg gør, ikke er rart og beder mig justere måden jeg behandler deres krop på. Andre bider smerten i sig, fordi de mener, at det skal gøre ondt, før det gør godt. Andre igen ligger fuldstændig uberørte, men når jeg spørger dem om det gør ondt, slår de det hen og siger jooo, det gør det da, men det er o.k., jeg kan godt holde til det.

Nogle mener, at det er en styrke at kunne holde ud. Og det kan da også være en fordel i mange situationer at kunne holde ud – på kort sigt. Men er det en styrke at holde ud på lang sigt?

Jeg møder ofte mennesker i klinikken, der har holdt ud i så lang tid, at de slet ikke kan finde ud af, ikke at holde ud. De stiller slet ikke spørgsmål ved om det overhovedet er nødvendigt at holde ud, de gør det bare, for det er sådan det er. Men på et tidspunkt siger kroppen fra: ”Jeg vil også ses, lyttes til, respekteres.” Og så skal der arbejdes. For når man i lang tid – ofte år mere end måneder eller uger – har stillet usigeligt høje forventninger til, hvad der er acceptabelt på bekostning af egne følelser og behov, så er det utroligt svært at mærke sig selv. Fokus har i alt for lang tid handlet om, hvad man tror, der forventes af andre. Og egne behov og følelser er kommet i anden række, måske endda pakket så langt væk bag muskelpansre, at de ikke længere kan mærkes. I sådanne situationer kan forholdsvis simple spørgsmål som ”Hvad har du behov for?” eller ”Hvad har du lyst til lige nu?” være svære at svare på, fordi man simpelthen ikke kan mærke hvad man har lyst til eller behov for.

Arbejdet vil derfor i første omgang bestå i at lære at mærke sig selv igen. At åbne op for sine egne behov og følelser, ved at lære at give slip på vores muskelpansre. Kropsterapien tager udgangspunkt i kroppen, men inddrager også sindet ved hjælp af samtale under kropsbehandlingen. Kroppe og tanker reagerer på mange forskellige måder, alt efter hvilken bagage vi bærer rundt på, og derfor er tilgangen og måden at komme videre på også meget forskellig fra menneske til menneske. Som kropsterapeut tilbyder jeg at støtte dig i det arbejde. Jeg tager dig i hånden og guider dig, så du ikke er alene på rejsen. Så hvis du kan nikke genkendende til det at holde ud – alt for længe, og du har lyst til at komme i kontakt med dig selv igen, så er du velkommen til at skrive, ringe eller booke en tid hos mig. <3.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *