Jeg er et nysgerrigt og omsorgsfuldt menneske. Når jeg møder dig her i min klinik, har du min fulde opmærksomhed. For det er her, i mødet mellem os, at vi kan være nysgerrige sammen og finde din vej frem til et liv i bedre harmoni med dine værdier og den du er eller gerne vil være som menneske.

Med mine mange års erfaring og ikke mindst uddannelser som hhv. Certificeret Master Kropsterapeut (RAB), Fysiurgisk Massør & Skadesbehandler (RAB), Personlig Coach samt Avanceret Master & Certificeret Hypnotisør & Hypnoterapeut, møder jeg mine klienter fra et godt sted. Jeg elsker mit arbejde og er dybt taknemmelig for den gensidige tillid, der opstår i samarbejdet om at skabe grobund for de positive forandringer, den enkelte klient har behov for.

Hvad bragte mig hertil? Jeg har gennem hele mit liv været drevet af at passe på andre omkring mig. Det har bragt mange dejlige oplevelse, men også kostet mig dyrt rent menneskeligt. For det tog tid, inden jeg for alvor begyndte at lære også at passe på mig selv. Nu er jeg et sted, hvor jeg balancerer fint mellem at gøre det, jeg er rigtig god til, uden at det koster alt for meget på den personlige konto.

Jeg hedder Anne – også kaldet Annesmil. Jeg stammer oprindelig fra København, har boet en del år i England, bor og arbejder nu siden 2004 i Holstebro sammen med min mand og vores to dejlige spanske vandhunde (der ikke fælder, men til gengæld hiver alt godt fra naturen med ind – de holder os godt i gang 😉). Og så er jeg nået den skønne alder af 60 år, mor til to voksne børn og mormor til tre dejlige drenge.  Når jeg ikke arbejder, nyder jeg at læse, gå ture i det skønne vestjyske landskab, synge, danse og at være sammen med min familie. Jeg har tidligere spillet en del badminton og sejlet rundt i det danske og svenske farvand, men nu nyder jeg mest den friske havluft fra kysten. Det giver mig masser af positiv energi, som jeg med glæde deler ud af. 
 

TotumKropsterapeut-logo BFM Logo

RAB

FHHD Logo SofiaManningCoach Logo

Uddannelser og faglige kvalifikationer

HYPNOSE & HYPNOTERAPI
Avanceret Master Hypnoterapeut (2025) v/ Hypnosehuset Danmark, Vejle
Certificeret Hypnotisør & Hypnoterapeut (2023) v/ Hypnosehuset Danmark, Vejle

KROPSTERAPI RAB - Registreret Alternativ Behandler (2023)
Certificeret Master Kropsterapeut (2020) v/ Totum – Skolen for Kropsterapi, København: - Udvidet Meridianlære (v/ Adam Wolden-Ræthinge); Stress, chok & traume (v/ Rudi Sorgenfri); Ledfrigørelse (v/ Osteopat Cem Öz); Avancerede teknikker (v/ Markus Heller); Karaktérstrukturer (v/ Søren Møller); Indre barn (v/ Ronni Vistisen).
Certificeret Kropsterapeut (2018) v/ Totum – Skolen for Kropsterapi, Århus

MASSAGE RAB - Registreret Alternativ Behandler (2023)
Lægecertificeret Skadesbehandler/Sportsmassør (2016) og
Lægeeksamineret Massør (2014) v/ JFMI, Horsens.

COACHING 
Sofia Manning Certificeret Coach (2021) v/ Sofias Hus, København


Kurser
Triggerpunkt kursus (2025) v/ Peter A. Strini (medl. af NAPMTPT)
Førstehjælp (sidst opdateret: 2025) 12 timer v/ Dansk Førstehjælpsråd Røde Kors
Grundkursus i den Psykosomatiske Traumemodel (2024) v/ Lars Mygind, Institut for Psykosomatik og Følelsesforløsning/Totum - Skolen for Kropsterapi, Århus
Meridian Massage (2020) v/ Akupunktør Jytte Skou, Dansk Akademi for Kropsterapi
Stress, chok og traume (2019) v/ Rudi Sorgenfri, Totum - Skolen for Kropsterapi, Århus
Access Consciousness® Bars Kursus (2019) v/ Hanne Sowinski & Mynte Dorthe Duelund, Struer
Knæ; Bindevæv; Piskesmæld (2016) v/ JFMI, Horsens
Termologisk Massage (2015) v/ JFMI, Horsens